For å lese denne saken må du være abonnent

Et abonnement gir tilgang til alt innhold og vi har følgende tilbud

1 måned - 1 krone Du kan betale med vipps

Deretter kr 299,- pr måned. Automatisk månedlig fornyelse til ordinær pris. Ingen bindingstid, du sier selv opp når du ønsker

Er du allerede abonnent?

Fortsett 👉

Andakt

FOSTER: Nei, dette er ikke en tapt sak. Det er bare det at barnet i mors liv ikke har egen stemme, skriver Håkon C. Hartvedt.

Tapt sak? Langt ifra

Publisert Sist oppdatert

I et innlegg i Dagen for noen uker siden, skrev pastor Jens Thoresen blant annet:
«Abortsaka er ei tapt sak», høyrer eg folk seia. Ho står ikkje lenger på dagsordenen. Då må eg spørja: Når er ei sak tapt? Når alle har slutta å kjempa, ikkje før.
«Det er ei god lov», blir det også sagt. Og då må eg spørja: Kva er ei god lov? Jo, det er ei lov som er god for alle. Er abortlova det? Nei, ikkje for dei små som vert nekta livet. Abortlova er med andre ord inga god lov. Ho er tvert imot livsfarleg.

I Menneskerettsfråsegna artikkel 3 står det slik: «Ein kvar har rett til liv, fridom og personleg tryggleik», og eg kan ikkje sjå eit einaste godt argument som nektar oss å inkorporere eit menneskefoster i ‹ein kvar›. Denne artikkelen skulle fjerna all tvil om kva me har å med å gjera i dette spørsmålet: Eit stort og vedvarande menneskebrot …», heter det i artikkelen til Thoresen.

Nei, dette er ikke en tapt sak. Det er bare det at barnet i mors liv ikke har egen stemme. De trenger at noen taler deres, de svakeste av de svakeste, sin sak. Det kan vi ikke slutte med. Her er noen vers, sett fra det ufødte barnet sitt ståsted. Måtte de føre til ettertanke.

Powered by Labrador CMS